Opslag

  det minder mig om livet. Efter en dyb indånding tømme lungerne endnu dybere. Jeg stillede mig med håret blafrende der er ikke noget gulv, og derved véd man, søvnen kommer, eller paralysen. De sidste to dage har jeg ryddet ud i lejligheden, bakset alting ned på gadeplan, det ser jeg nu i fælden ligger en spidsmus og hans ansigt spejledes i det. Indeni lå der nogle blomster. Han ville høre min mening. * Da vi stoppede for at lade bilen op med armene i siden i en skov af midaldrende mænd foran en Sunset Boulevard vi alle i synden bortdøde Det befæstede han sine steder Da lod Gud en rose opskyde stadig jeg skal have noget i mig Lad verden mig alting betage, Udenfor falder regnen, lad tornene rive og nage, læstes højt fra den læder- Min jesus! du stedse skal være indbundne bibel. I telefonen hånden i dag kulden kommer over den og eksemen hedebølge, så kom der bygevejr, og nu er bygevejret fortsat. Påfuglen. Jeg er så ensom, intet sker. Det er onsdag, så dagen forsvinder. Hvad er det, ...